Brug ledere og rollemodeller til at udbrede nye normer

I denne artikel får du en indføring i sociale normers evne til at regulere vores adfærd, og betydningen af at nogen går i front.

Sociale normer guider vores adfærd i foreningsfællesskaberne. Ved at motivere folk til at handle på nye måder, kan dårlige normer ændres og gode normer styrkes. En effektiv måde at gøre det på er ved at få jeres ledere og rollemodeller – foreningens ”influencers” - til at gå i front med at demonstrere og kommunikere en ønsket adfærd.

Til den travle læser er der sidst i artiklen en opsummeret mini-guide til at skabe fælles adfærdsforandringer.

Sociale normer dækker over det, der er ”normalt” at gøre og sige i en given situation – dvs. den adfærd, som flertallet udviser. Og fordi vi mennesker har et grundlæggende behov for at passe ind, så er vi tilbøjelige til at tilpasse vores adfærd til normerne. Når vi træder ind i et foreningsfællesskab, påvirker vi derfor hinanden med vores handlinger, hvilket er med til at cementere eller udfordre normerne i et fællesskab.

Nogle gange hænder det, at utrygge handlinger går hen og bliver normen. Det sker fx, hvis vi ukritisk kommer til at kopiere eller ignorere en uhensigtsmæssig adfærd – måske fordi vi er bange for at blive ekskluderet eller tror, at det er dét, der skal til for at blive accepteret i fællesskabet (læs mere her).

Ingen normer er dog statiske. Hvis I ønsker at ændre eller fremme en bestemt adfærd i jeres fællesskaber, er det vigtigt at ændre folks opfattelse af, hvad der er normen. Helt banalt er det et spørgsmål om, at nogen skal begynde at gøre noget andet.

Første skridt er dermed at blive skarp på, hvad det er, folk skal gøre anderledes – dvs. hvilke handlinger der skal fremmes for at sikre et tryggere fællesskab. Det kunne for eksempel være at blive kollektivt bedre til at påpege og sige fra over for adfærd, der kan virke grænseoverskridende eller ekskluderende i jeres fællesskab, selv hvis det er ens venner, der udviser adfærden (hent inspiration her).

Når I har identificeret en ønsket handling, så er næste skridt at få handlingen udbredt og gjort legitim eller måske endda til en selvfølgelighed. Men hvordan sikrer man, at det sker?

Vi spejler os hele tiden i hinandens adfærd for at afkode, hvad der forventes af os for at passe ind i fællesskabet. Er X eller Y okay at gøre? Må jeg sige det her? Hvad sker der, hvis jeg kaster mig ud i Z?

Muligvis er der formelle spilleregler for det gode samvær, som alle måske er enige om, men hvis ingen følger dem, så bliver det hurtigt dét, der udgør normen – og dét der ender med at styre folks adfærd. Jo flere der ikke følger reglerne, jo mere legitimt og normaliseret bliver det at styre uden om reglerne. Og jo sværere bliver det også at være den, der så faktisk vælger at følge reglerne, fordi man i så fald bryder med normen, hvilket altid vil indebære en risiko for at stå ud på en negativ måde. Måske er man bange for at blive opfattet som en lyseslukker eller, i værste tilfælde, ekskluderet fra fællesskabet.

Hvis der er for meget på spil rent socialt, kan det faktisk hæmme vores evne til at gøre noget andet end andre. Studier af mobning viser eksempelvis, at børn kan ende med at tolerere og endda videreføre mobning, hvis de opfatter det som normalt eller adgangsgivende til fællesskabet. Som konsekvens kan det at gribe ind over mobning blive set som noget afvigende og dermed holde folk tilbage fra at handle anderledes. Hvis nok personer begynder at gøre noget andet og sige fra kan det omvendt være med til at sprede opfattelsen af mobning som noget, der er mindre socialt acceptabelt.

At skabe fælles adfærdsændringer kræver derfor nogen, der tør gå i front med en ønsket handling – og nogen der tør følge. Faktisk skal der kun få personer til for at påvirke en gruppes adfærd i en anden retning, særligt hvis handlingen er nem at aflæse og kopiere.

Dette gamle YouTube-klip er et stjernegodt (og lidt karikeret) eksempel på, hvordan en norm lynhurtigt kan transformere sig, når nogen vælger at gå i front. Én dansende mand bliver her hurtigt til en kæmpe fest, men først i det øjeblik, at nogen hopper med på vognen og dermed sender andre et signal om, at adfærden faktisk er legitim. Jo flere der danser, jo lettere bliver det for alle at aflæse den nye norm.

På samme måde kan man udnytte denne effekt til at skabe forandringer i et foreningsfællesskab. Som sagt kræver det mod at være den/de første til at gøre noget andet, fordi der altid vil være en risiko for at blive set som forkert på den.

Samtidig er der altid nogen i et fællesskab, der har større mulighed for at påvirke en norm i en anden retning. En effektiv måde at udbrede nye handlinger er derfor at få de rette afsendere til at kommunikere og demonstrere den ønskede adfærd.

De bedste afsendere er dem, man kan kalde for foreningens ”influencere” – dvs. dem, som andre respekterer, ser op til og spejler sig i. Ofte har influencerne større indflydelse på, hvad andre i gruppen ser som socialt acceptabelt eller et no-go, og derfor er de afgørende at have med ombord, når jeres fællesskab skal inspireres til ny adfærd.

Ofte har ledernei en forening stor indflydelse på normerne, fordi de har en status og autoritet – og er synlige i foreningen, hvilket gør, at flere spejler sig i dem for at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. På den måde bliver de hurtigt de toneangivende.
Det samme gælder for de mest populære, der ofte har en uformel indflydelse på normerne i et fællesskab og på samme måde som lederne kan blive de toneangivende. De har samtidig en social gennemslagskraft i fællesskabet, som gør, at flere spejler sig i netop dem. Måske er det dem, der tør stille sig op og holde en tale, når noget skal fejres eller får andre til at grine – eller blot har modet til at gøre noget andet og gå i en anden retning end alle andre.
Influencerne kan også være dem, vi har de stærkeste bånd med såsom vores gode venner, dem vi godt kan lide og regelmæssigt taler med, og dem vi har tillid til. Måske er det dem, der har været medlemmer i lang tid og derfor har mange venner i foreningen og føler sig komfortable og modige nok til at ville kunne gøre noget andet og gå i front.

Det er aldrig givet på forhånd, hvem der har størst potentiale for at gå i front og skabe nye adfærdsmønstre, sålav gerne jeres egen mini-kortlægning for at finde frem til de rette afsendere i netop jeres fællesskab. Som minimum er det godt at have lederne ombord plus frivillige med meget ansvar.

At skabe fælles adfærdsændringer virker bedst, når alle er med på at gøre noget andet – og anerkender, at der er et problem, der skal løses. Omvendt er det udfordrende at overtale nogen til at overholde en ny norm, hvis de aktivt er imod forandringen.

I så fald kan der være behov for en mere dialogisk tilgang for at blive klogere på, hvad modstanden skyldes. Gå i dialog, inddrag og vær nysgerrig på, hvordan de forholder sig til det hele – og undgå at udskamme, da det kan motivere til mere modstand. Nogen synes måske det er svært eller bøvlet at skulle gøre noget andet, end de plejer. For andre er det måske et spørgsmål om, at noget er i strid med deres værdier eller opfattelse af, hvad der udgør et godt og trygt fællesskab.

Giv jer også god tid til at forklare, hvorfor det giver mening at gøre X eller Y. Men hvis modstanden fortsætter og har rod i, at nogen ønsker at holde fast i en negativ eller uhensigtsmæssig adfærd, så er det også vigtigt at stå fast på forandringen.

Forsøg reducerede konflikter og mobning med 30%: Effekten af at nogen går i front blev demonstreret i et amerikansk forsøg fra 2016. Forsøget havde til formål at reducere mobning på 56 skoler ved at fokusere på at fåde mest indflydelsesrige elever – skolernes ”influencere” – til at demonstrere og udbrede nye adfærdsnormer.

Samtlige elever på skolerne blev først spurgt, hvem blandt deres studiekammerater de mest nød at tilbringe tid sammen med. Disse elever blev herefter del af en 1-årig intervention sammen med andre tilfældigt udvalgte elever. Hver anden uge mødtes en forsker med eleverne, hvor de blev opfordret til at identificere problemer med uhensigtsmæssig adfærd på deres skoler for at kunne målrette indsatsen. Eleverne gennemgik også et uddannelsesforløb, hvor de blev trænet i at tage offentligt afstand til mobning på deres skoler og anerkende elever.

Fordi eleverne allerede var vellidte på deres skoler, blev deres budskaber hurtigt spredt blandt de øvrige elever og inventionen endte med at reducere konflikter og mobning med 30% på skolerne.

Kilde: Changing climates of conflict: A social network experiment in 56 schools.

1. Identificer den ønskede adfærd: Hvad skal folk helt konkret gøre anderledes for at skabe et tryggere rum? Start med at identificere en ønsket adfærd, som skal fremmes i jeres fællesskab (f.eks. at vi bliver bedre til at udpege og handle på grænseoverskridende adfærd). Inddrag et repræsentativt udsnit af medlemmerne i processen.
2. Find de rigtige afsendere til at introducere den nye adfærd: Udpeg gerne ledere og ansvarlige frivillige, men undersøg også, hvem af jeres menige medlemmer, der har mest uformel indflydelse på normerne i jeres forening. Måske er det dem, som andre stoler på og har lyst til at tilbringe tid sammen med. De rette afsendere må også gerne have en ”walk the talk”-tilgang, så de faktisk kommer til at gå fra den gode intention til konkret handling.
3. Få afsenderne med ombord på den ønskede adfærd: Hvis afsenderne ikke allerede udviser den ønskede handling, så bliver man først nødt til at arbejde sammen med dem for at ændre deres holdninger og opfattelser af adfærden. Få dem motiveret til at købe ind på den nye adfærd og støt dem, når de begynder at tilegne den. Det er vigtigt for at de på en autentisk måde kan introducere adfærden til resten af gruppen.
4. Kommuniker og demonstrer adfærden regelmæssigt: At indføre en ny norm kræver mere end engangshandlinger, så husk hele tiden at skabe muligheden for at afsenderne kan kommunikere og demonstrere den nye adfærd for resten af gruppen. Beslut jer gerne for, hvor og hvornår I skal introducere og demonstrere adfærden, så I øger sandsynligheden for at lykkes. Planlæg også løbende opfølgning f.eks. at I mødes hver anden uge for at evaluere og holde gejsten oppe.

Darko, Ditte (2021). Kort & godt om SEKSUEL CHIKANE & METOO
Hendricks, Vincent & Camilla Mehlsen (2019). Like.
Neimand, Annie (2020). Changing Cultur by Changing Norms.
Paluck, E. L., Shepherd, H., & Aronow, P. M. (2016). Changing climates of conflict: A social network experiment in 56 schools.

Tilmeld nyhedsbrev

Relateret indhold