I 2015 blev 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder de 17 verdensmål, vedtaget i FN af alle verdens lande. Et gennemgående princip for dagsordenen og de 17 verdensmål er Leave No One Behind. Kort sagt: alle lande og befolkningsgrupper skal have del i den bæredygtige udvikling, og alle skal have indflydelse på de beslutninger, der bestemmer planetens fremtid. Også ungdommen – de fremtidige generationer.
Verdens lande er da også enige om, at ungdommen spiller en helt central rolle som forandringsagenter med kapacitet til at opnå verdensmålene og skubbe vores verden i en bæredygtig retning. På trods heraf oplever unge mennesker i høj grad at stå over for alvorlige barrierer for at kunne udleve deres potentiale som forandringsagenter. Studiet The Progress Study on Youth, Peace and Security (2018) viser, at unge globalt set oplever at blive ekskluderet fra beslutningsprocesser på nationalt, regionalt og internationalt niveau snarere end at blive anerkendt som essentielle partnere for fred og bæredygtig udvikling. Det er med baggrund heri, at DUFs rapport undersøger barriererne og mulighederne for, at ungedeltagelse-, repræsentation og indflydelse forbedres markant frem mod 2030.
Rapporten peger på, at nationale ungdomsråd, som har stærke inklusive, demokratiske og repræsentative interne strukturer, har et potentiale til at være de platforme, hvorfra ungdommen kan have en stærkere, samlet stemme og indflydelse. Med case-studier og data fra en række ungdomsråd – DUF, LNU (Norge), LSU (Sverige) og YETT (Zimbabwe) – giver rapporten anbefalinger på tre centrale temaer:
- Hvordan nationale ungdomsråd kan blive legitime ungeplatform
- Hvordan nationale ungdomsråd kan understøtte og oplyse om unges bidrag til opnåelsen af FN’s verdensmål
- Hvordan nationale ungdomsråd kan understøtte og promovere unges deltagelse i nationale, regionale og globale beslutningsprocesser
