Forsøget med 16-års valgret skal også være med til at give svar på, om 16-17-årige er modne nok til at stemme, siger forsker Guro Ødegård ved Institut for Samfundsforskning til avisen:
”De som vil sænke valgretsalderen argumenterer med, at det vil udvide demokratiet, at unge i dag er bedre uddannede og har mere politisk viden end tidligere ungdomsgenerationer, og at ny teknologi har øget mængden af information om politik. Argumenterne imod handler om, at myndighedsalder og valgretsalder bør være den samme, og at 16-årige ikke er modne nok til at stemme.”
I Europa er det foreløbig kun Østrig, der har sænket valgretsalderen til 16 år ved alle valg. En række delstater i Tyskland og Schweiz har i årevis givet 16-17-årige adgang til stemmelokalerne. Flere lande har lavet prøvevalg for unge på 16-17 år – deriblandt Danmark ved kommunalvalget i 2009.
Ved kommunalvalget i Norge er der imidlertid ikke blot tale om et prøvevalg – de unges stemmer tæller med i det endelige valgresultat: ”Så forsøget her i Norge bliver fulgt med stor interesse i mange lande,” siger valgforsker Guro Ødegård.
Erfaringen fra Østrig og Tyskland viser, at 16-årige stemmer i større grad end andre vælgere under 30 år – fx de 18-årige. Mange 18-årige har lige afsluttet en ungdomsuddannelse, er flyttet hjemmefra og har travlt med at etablere nye netværk – og det reducerer deres valgdeltagelse.
Hvis mange unge stemmer allerede som 16-årige - hvor de har en forholdsvis stabil tilværelse – så øges stemmeprocenten blandt førstegangsvælgere, og det vil betyde en større valgdeltagelse i fremtiden, forudser valgforskeren ifølge Aftenposten:
”Hvis du stemmer som førstegangsvælger, er sandsynligheden større for at du stemmer ved senere valg. Lykkes det os at øge valgdeltagelsen blandt førstegangsvælgere, vil valgdeltagelse også øges i fremtiden,” siger Guro Ødegård, der sammen med andre forskere skal evaluere de unges deltagelse i kommunalvalget.
De 20 kommuner, der lader de 16-17-årige stemme, har lavet masser af informationsmateriale til de helt unge førstegangsvælgere. De politiske partier har lavet debatmøder for de unge, og Norges børneombudsmand samt LNU – Landsrådet for børne- og ungdomsorganisationer har også talt varmt for 16-års valgret og demokratiske deltagelse.
Derudover tyder det også på, at terroren i Oslo og på Utøya den 22. juli kan få mange 16-17-årige til at stemme ved kommunalvalget. En undersøgelse, der er gennemført efter terroraktionerne, viser således, at de unges vilje til at stemme er vokset siden anslaget på norsk demokrati.