DUF har uddelt 14 millioner til lokalforeninger i hele Danmark
09-09-2019
Lokalforeningspuljen har næsten fordelt de sidste midler for 2019. Pengene er især gået til anskaffelser i lokalforeningerne, viser ny rapport fra DUF.
I december 2018 fik børne- og ungdomsorganisationerne i Danmark en stor julegave, da DUF kunne åbne for den nye lokalforeningspulje. DUF har allerede nu uddelt næsten alle midlerne for 2019 på grund af en stor søgning til puljen. Det vil sige at udvalget for lokalforeningspuljen har uddelt de første 14 millioner kroner til lokalforeninger i DUFs medlemsorganisationer.
Nye materialer til lokalforeningerne
En rapport fra DUF viser, at mere end 400 lokalforeninger modtaget støtte, og at bevilingerne er gået til lokalforeninger i 82 ud af landets 98 kommuner. Midlerne er gået til vidt forskellige typer lokalforeninger; politiske, kulturelle, religiøse, spejder, handicap, udveksling, studenter og natur med flere. Pengene er særligt gået til at få nye materialer og bygninger. Herudover er en stor del af midlerne gået til, at lokalforeningerne kan afholde sociale aktiviteter, foredrag og kampagner.
Du kan læse en rapport om fordelingen af midler her.
Alle pengene i puljen er uddelt for i år – DUF arbejder med en periodisering
Efter ansøgningsrunden i juli er næsten alle midler uddelt for 2019. Det betyder, at puljen først får nye midler fra nytår. Der fastholdes en ansøgningsfrist 1. november, hvor restmidler for 2019 fordeles.
Puljen foresætter på sædvanlig vis til januar 2020, hvor der igen uddeles midler hver måned. For at sikre, at der fremadrettet er midler til hele året, arbejder DUF på at udarbejde en model, der bedre kan sikre en periodisering af midlerne, så de strækker sig over hele året.
Om puljen
Lokalforeningspuljen kan søges af lokalforeninger i DUFs medlemsorganisationer, og puljen støtter lokalt formålsbestemt frivillige arbejde for børn og unge. DUF har fået en fast årlig bevilling på ca. 7 mio. kr.