Unges anbefalinger til at styrke det nordiske fællesskab
08-09-2021
DUF inviterede D. 23. august 2021 til seminaret ’Uddannelse, udveksling og arbejde for unge i Norden’. Unge fra Danmark havde mulighed for at dele idéer og stille spørgsmål til repræsentanter fra Nordisk Råd og Folketinget.
På seminaret udarbejdede deltagerne anbefalinger om, hvordan sammenhængskraften og mobiliteten i norden styrkes. Anbefalingerne blev overrakt til Bertel Haarder og Anette Lind, præsident og ordfører for Nordisk Råd. Flere vigtige punkter blev taget op på mødet, herunder udveksling og kulturforståelse.
DUF arbejder for at styrke unges muligheder for at deltage i udveksling, på tværs af Norden. Deltagerne på seminariet, pegede på at fysiske møder skaber det bedste grundlag for kulturforståelse og sprogkundskaber. På seminaret blev der udarbejdet to råd, som omhandler udveksling. For det første, anbefales obligatorisk skoleudveksling til nordiske lande i folkeskolen. For det andet, bør fokus rettes mod de børn, som tvivler på om de tør drage mod det store udland. De skal støttes, så de tør tage det sidste skridt og tage på et udlandsophold. Lea Kruell, en af de unge deltagere på seminariet, beskrev fordelene ved investeringer i udveksling i norden:
”Det er vigtigt at der kommer et tilskud til udveksling, det er noget efterskolerne har haft meget gavn af. Det har tidligere været muligt for 10.000 kr. at lave et tilskud, vi mener at det er en god investering. Tilskuddene giver unge mobilitet så de ikke gror fast, der hvor de bor. Det er en rigtig god investering, senere i deres liv vil der være større chance for at de rejser ud i verden igen og de vil have sprogkundskaberne med sig hele livet”.
På seminaret, anbefalede deltagerne også Nordisk Råd at fremhæve lighedernei Norden, fremfor forskellene. De seneste år har der været meget opmærksomhed på forskelle mellem landene, f.eks. i forhold til Sveriges håndtering af COVID 19-pandemien. Det er på tide, at fokus rettes mod det, som binder os sammen. Forståelsen af kulturer og sprog på tværs af landene, styrker samhørigheden mellem os nordboere.
Læs alle anbefalingerne her.