Måske har du i løbet af den sidste måneds tid stiftet bekendtskab med post-coronaens sociale akavethed. Hvordan er det man smalltalker? Har andre mennesker altid larmet så meget? Det hele kan virke lidt rustent. Det er på mange måder en ny gammel virkelighed, vi vender tilbage til. Men er der mon mere end vores sociale skills, der har lidt overlast i isolationen? I denne artikel kigger vi på den demokratiske selvtillid i coronaens skygge. Hvordan har skærmen og isolationen påvirket vores demokratiske evner og selvtillid? Og hvordan kan vi rette op på dem igen?
Skærm og isolation er ikke gode forudsætning for demokratiet
Corona-tilværelsen ikke været de bedste rammer for demokratisk udfoldelse. En undersøgelse fortaget af Danske Skoleelever viser fx at over halvdelen af grundskolerne har stået uden elevråd i dette skoleår. Demokratiet og inddragelsen af unge i planlægningen af deres dagligdag fx i skolerne, har altså lidt et bekymrende knæk. Henvendelserne til DUFs coronahotline vidner også om mange udfordringer i DUFs medlemsorganisationer, når det kommer til at vedligeholde medlemsdemokratiet: færre møder og arrangementer pga. nedlukning, aflyste eller online generalforsamlinger og manglen på socialt samvær i foreningerne er nogen af eksemplerne.
Og netop det sociale samvær er værd at fremhæve ikke kun når vi kigger på unges trivsel, men også når vi kigger på forudsætningerne for demokratiet. Et stærkt demokratisk rum, kræver nemlig mere end bare at vedtægterne er i orden. Det kræver demokratisk samvær – og det er svært at praktisere over skærmen. Den demokratiske samtale, har ikke haft gode vilkår i det sidste onlineår. Det er svært at bygge og styrke relationer over en skærm. Hvis man sidder med et halvt møde med slukkede kameraer, er følelsen af at blive hørt begrænset. Hvis der er forsinkelse på forbindelsen, er det svært at få samtalen til at køre. En sund uenighedskultur kan nemt blive usund, hvis debatterne foregår på messenger i stedet for ansigt til ansigt, fordi nuancerne går tabt. Kort sagt er skærm og isolation ikke de bedste forudsætninger for demokratiet. Og som med andre aspekter i corona-krisen rammer den unge ekstra hårdt og vi risikerer at få en generation med meget lav demokratisk selvtillid ud på den anden side.
Hvad er demokratisk selvtillid?
Inden vi kigger på, hvad vi kan gøre ved det, vil vi gerne udfolde begrebet demokratisk selvtillid lidt. For hvad er det egentlig for en størrelse? Demokratisk selvtillid er noget, der findes indeni den enkelte, og som kan vokse og udvikles med tiden og erfaringen. Det kan sagtens kobles til konkret stillingtagen eller handlekraft i relation til politiske sager, men det kan også bare være en del af det at være menneske i samfundet i hverdagen. folk – mødested for demokrati og dannelse arbejder med en definition af demokratisk selvtillid i fire sammenhængende dele, hvor man:
- Tror på, at man har noget at sige, og at man gør det
Det lyder måske simpelt, men det kræver sit at tage del i en samtale, hvor det ikke handler om at vide det hele, men om at stå fast på, at de værdier, opfattelser, meninger og ideer, man har, er gode og væsentlige for andre. Samtalen – at man siger noget og lytter til reaktionerne – er kernen i hele demokratiet. Det er der, det altid starter.
- Oplever, at der er nogle, der er villige til at lytte til en
Det er let at komme til at føle sig som den lille, når man er ung eller uerfaren eller på andre måder ikke ligner dem, der har beslutningskompetencen. At komme til at tøve, tie eller lade andre bestemme og tale. Men magthavere – hvad enten det er foreningsforpersoner, forældre eller lærere – er kun så kloge, som de er lige i øjeblikket. De har også brug for at blive udfordret og få nye perspektiver. De fleste vil faktisk også gerne have det.
- Tror på, at man kan handle og påvirke samfundet
Det behøver ikke at være den helt store revolution hver eneste gang og slet ikke, når man starter. Men det at tro på, at man kan påvirke samfundet, er en væsentlig del af det at være tryg og sikker i demokratiet. Det kræver, at man ser sig selv som en ligeværdig aktør – også selvom man fx ikke har stemmeret endnu. Det er en helt grundlæggende forudsætning for, at man går fra tanke til handling, fra at være frustreret, nysgerrig eller rasende til at lede efter løsninger eller råbe op.
- Opfatter sig selv som relevant og forpligtet til at påvirke samfundet
At engagere sig og tage del i at påvirke samfundet omkring en skal ikke bare være et tilbud eller noget, man gør, fordi man ikke har andet at give sig til. Det er også noget, man godt må føle sig forpligtet til.
For samfundet har altid brug for input, nye løsninger og svar. Vi har aldrig haft og kommer ikke til at få et helt perfekt samfund. Derfor er det helt afgørende, at så mange som muligt føler sig ansvarlige og relevante i at påvirke det, der skal ske, og hvordan det skal se ud.
Undersøgelser tydede allerede før corona på, at danske unges demokratiske selvtillid haltede. Det til trods for, at danske unge er topscorere, når det kommer til viden om samfundet (læs kapitel 1 i ”Grib Demokratiet” på www.folk.dk, hvis du vil vide mere). Hvis den demokratiske selvtillid skal vokse, så skal den trænes. Unge skal have erfaringer med at være relevante og magtfulde, hvis de skal tro på, de er det.
Kom i gang med den demokratiske træning
Hvis I nu står med et foreningsfællesskab, hvor alt det her vækker genklang – afmatning, ulyst og ja – skrantende demokratisk selvtillid hos medlemmerne, hvad kan man så stille op?
Denne artikels forslag er, at I begynder at træne! Det er i bund og grund ligesom med det fitness-medlemskab, der har været på stand-by gennem hele nedlukningen, det kræver tid og sved at komme op på niveau igen. Den sidste del af folks bog indeholder et øvelseskatalog, som vi gerne vil dele med jer.
Her kan I finde øvelser, I må bruge, lige så tosset I vil. De kan både bruges i medlemsorganisationerne, i en skoleklasse eller i et eller i en helt tredje sammenhæng. Alle øvelserne indgår i det træningsforløb, vi i folk har udviklet, og som vi kalder Grib Demokratiet. Forløbet er målrettet aldersgruppen 14-20 år, men øvelserne kan uden problemer bruges i mange andre aldre også. Øvelserne kommer alle sammen i en letvægter- og en sværvægterversion. Det er en grundlæggende pointe i den forandringsteori, der ligger til grund for arbejdet i folk, at styrkelsen af den demokratiske selvtillid kræver tid og dybde. Du kan ikke frembringe den på et enkelt møde eller ved et trylleslag – den kræver vedvarende træning og forpligtelse. Til gengæld har det potentiale til både at ændre jeres kultur og måde at være sammen på og på sigt styrke den demokratiske selvtillid og dannelse hos den enkelte.
Hvis I har lyst til at prøve det af, så kan I finde øvelserne og resten af bogen på www.folk.dk
