Genåbning: Tilbage til den nye version af fællesskabet
I disse dage genåbnes de frivillige fællesskaber i takt med at Coronarestriktionerne løsner op. Men hvad så nu? Hvordan genstarter vi fællesskabet? Har fællesskabet ændret sig siden sidst? Gør vi som vi plejer eller er plejer død? Denne artikel skitserer nogle af de udfordringer og muligheder, der opstår, når man vil tilbage i den nye version af fællesskabet efter genåbningen.
Coronaens effekt på frivillige fællesskaber
DUFs corona undersøgelse viser med al tydelighed, at corona nedlukningen har haft store konsekvenser for medlemsorganisationerne, hvor mange foreninger har oplevet et fald i medlemstallet under nedlukningen (læs mere om undersøgelsen her). Ligesom nedlukningen har haft store konsekvenser for børn og unge, for hvem foreningslivet er en stor del af deres hverdag. Det er derfor med stor glæde og begejstring, at de frivillige fællesskaber modtager nyheden om, at foreningslivet åbner op igen. Udfordringen er dog, at vejen tilbage til det gamle fællesskab ikke altid er snorlige. Det er nemlig ikke præ-corona fællesskabet, som vi vender tilbage til efter genåbningen. Der er nye sociale dynamikker, nye personlige grænser og måske endda nye medlemmer i fællesskabet eller nogen, der er forsvundet. Man kan med andre ord sige, at vi vender tilbage til nye versioner af vores frivillige fællesskaber.
Find fællesskabet først
I forbindelse med genåbningen af samfundet får DUF mange henvendelser fra frivillige, der er nysgerrige på, hvordan de kan rekruttere nye medlemmer, når de kan begynde at ses fysisk igen. Mange fællesskaber har oplevet et fald i medlemstallet under corona nedlukningen, og derfor er det naturligt at ville fokusere på rekruttering, som noget af det første, efter genåbningen. Det er dog svært at udarbejde en rekrutteringsindsats, når man ikke er helt skarp på, hvad der rent faktisk rekrutteres til. Fællesskabet har nemlig ændret karakter under corona nedlukningen, og der skal måske først kigges indad og stilles nogle grundlæggende spørgsmål, inden et fællesskab kan begynde at rekruttere nye medlemmer. Man kan stille sig spørgsmålene: Hvordan ser vores fællesskab ud efter genåbningen? Hvem er tilbage, og hvem har vi fået med under corona nedlukningen? Er der opstået nogle nye relationer og dynamikker i fællesskabet? Det handler med andre ord om, at man skal få øje på sit forandrede fællesskab inden, man kan få øje på nye medlemmer.
Fællesskabets DNA
Hvordan finder I så ud af, hvordan jeres forandrede fællesskab ser ud? En mulighed kunne være at invitere fællesskabets medlemmer til en åben workshop, hvor I taler om, hvad der i dag karakteriserer fællesskabet efter genåbningen. Her kunne I eksempelvis bruge analyseværktøjet “Fællesskabsformer” fra DUFs fællesskaber-uddannelse. I dette analyseværktøj kigger vi på fællesskabets ”DNA” ud fra fire overordnede former; aktivitet, idé, organisering og deltagelse.
Aktivitet
Hvordan ser vores aktivitetsformer ud efter genåbningen?
Her er det relevant at se på, hvordan aktiviteterne i et fællesskab har ændret sig under nedlukningen. Måske har I udviklet nye aktivitetsformer, som I vil beholde i fællesskabet. Det kan f.eks. være online aktiviteter, som har vist sig at være værdifulde for jeres fællesskab. Det kan også være den omvendte konklusion, nemlig at online-aktiviteterne har fremhævet vigtigheden af de fysiske aktiviteter? Måske når I frem til, at der fremover skal være en blanding af online og nye aktivitetsformer? Her er det vigtigt at finde ud af, hvilke aktiviteter, der er værdifulde i fællesskabet efter genåbningen, og hvad der karakteriserer dem.
Idé
Hvordan ser vores ideer og forventninger ud efter genåbningen?
Ideformer handler grundlæggende om, at alle fællesskaber er formet af ideer. Nogle ideer kan være synlige og udtalte ideer, som dem vi typisk kan finde i fællesskabets visions- og formålserklæring. Andre ideer kan være tavse og uudtalte, som de forventninger og normer, der ikke er nedskrevne, men som f.eks. kommer til udtryk i adfærd, praksisser og omgangstone. Coronakrisen har ændret på mange ideer om, hvordan vi er sammen i et fællesskab - tavse såvel som udtalte ideer. Hvordan hilser vi på hinanden, hvad er god hygiejne og skal vi have mundbind på? Alle disse spørgsmål peger på nogle ideer og forventninger til en bestemt praksis i et fællesskab, og der er ikke sikkert, at alle har de samme forventninger. Det er fristende at ville vende tilbage til de gamle idealer, men selvom samfundet åbner op, er der stadig nogle normer om hygiejne, sundhed og fysisk samvær, der uundgåeligt vil have ændret sig. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilke ideer og forventninger, der former fællesskabet på den anden side af corona nedlukningen.
Organisering
Hvordan ser vores organiseringsformer ud efter genåbningen?
Mange fællesskaber har været nødsaget til at tænke i nye organiseringsformer som konsekvens af coronakrisens begrænsninger. I de fleste tilfælde har det handlet om at versionere møder, aktiviteter og sociale sammenkomster til online udgaver. For nogle har det åbnet op for, at man i højere grad har kunnet samarbejde og organisere indsatser på tværs af regioner og landsdele. Det nye format har også givet plads til nye deltagelsesformer, som har appelleret til nye medlemmer, der har trådt ind i nogle andre roller. Her handler det altså om at finde ud af, hvilke organiseringsformer og rollefordelinger, der skal forme fællesskabet efter genåbningen.
Deltagelse
Hvordan ser vores deltagelsesformer ud efter genåbningen?
Deltagelsesformer handler om de måder, man kan deltage i fællesskabet på. De grundlæggende deltagelsesformer i et fællesskab er summen af fællesskabets aktivitetsformer, ideformer og organiseringsformer. Men deltagelsesformer handler også om andre krav for deltagelse som uddannelse, social kapital, psykisk og fysisk tilgængelighed, motivationsformer, geografi og økonomi. Coronanedlukningen har været foreningslivets største eksperiment i deltagelsesformer. Alle frivillige fællesskaber har skulle omlægge aktiviteter, revurdere ideer og organisere sig på nye måder med henblik på at skabe nye deltagelsesformer. Nogle gange har det handlet om at rykke elementer af fællesskabet op i den digitale sky, og andre gange har det handlet om at rykke indendørs begivenheder udenfor. Måske har de nye deltagelsesformer fået nogen ind i fællesskabet, som normalt ikke ville have været med? Måske har de nye deltagelsesformer holdt nogen udenfor, som ikke har harmoneret med de nye måder at deltage på? Måske vil fællesskabet holde fast i nogle af de “corona-venlige” måder at gøre fællesskab på, selvom samfundet åbner op igen? Her handler det altså om at finde ud af, hvilke deltagelsesformer, der former fællesskabet efter genåbningen.
Flere med i fællesskabet
Når fællesskabet har fundet sig selv efter genåbningen, kan det begynde processen med at finde nye medlemmer. Hertil kan I bruge to tilgange til at få flere med i sit fællesskab. Den ene tilgang skaber mangfoldighed, hvor den anden skaber inklusion. De to tilgange udelukker ikke hinanden, og i praksis får I både brug for at mangfoldiggøre og inkludere.
Mangfoldighed
Hvem er også med på formen?
Den første tilgang handler om mangfoldighed gennem udbredelse af fællesskabet. Her er formålet at finde nye medlemmer, som harmonerer med fællesskabets nuværende deltagelsesformer. Som nævnt tidligere peger deltagelsesformerne også på fællesskabets nuværende ideer, aktiviteter og organisering. Mangfoldighed gennem udbredelse er optaget af kommunikation, netværk, promovering, åbent hus og andre udadvendte rekrutteringsstrategier. En af de største udfordringer i denne tilgang, er fællesskabets forestillinger om, hvem der harmonerer med dets fællesskabsformer. Mange fællesskaber har en tendens til at kigge efter medlemmer, der ligner dem selv, og det skaber en risiko for, at man går glip af værdifulde medlemmer, blot fordi de ikke ligner fællesskabets konventionelle medlemmer. En anden udfordring er, at mange fællesskaber fremhæver nøjagtig de samme ting om deres fællesskab, uanset hvem de kommunikerer til. Hvis man kun kommunikerer muligheden for at deltage i en sommerlejr, går man glip af de medlemmer, som måske i højere grad er motiveret af at være med til at planlægge sommerlejren eller stå for sommerlejrens økonomi. Det er ikke nemt at få øje på potentielle medlemmer i udenforskabet, men en selvbevidst tilgang til mangfoldighed øger utvivlsomt fællesskabets muligheder for at få flere med.
Inklusion
Hvilke former mangler vi?
Den anden tilgang handler om inklusion gennem udvidelse af fællesskabet. Her er formålet at finde nye medlemmer, som ikke harmonerer med fællesskabets nuværende deltagelsesformer. Dette kan I gøre ved at blive opmærksom på de deltagelsesformer, der er underrepræsenteret i fællesskabet, og som derfor skaber en underrepræsentation af unge, der tiltrækkes af andre deltagelsesformer. Hvis I insisterer på at vende 100 procent tilbage det fysiske fællesskab, går I muligvis glip af de webbaserede deltagelsesformer, som I har arbejdet med under coronakrisen. Denne beslutning kan f.eks. have konsekvenser for de unge, som af den ene eller anden grund kun kan deltage gennem online deltagelse. I det modsatte eksempel kan I gå glip af de unge, som har brug for fysisk nærvær, hvis de fleste af fællesskabets aktiviteter er online. Her er det også vigtigt at tale om fællesskabets nye kultur efter genåbningen, og hvilke deltagelsesformer det skaber. Her kan I stille spørgsmålene: Har vi fået nogle nye måder at være sammen på? Har pandemien skabt nye personlige grænser? Er der en anden forståelse af, hvornår man føler sig tryg i et fællesskab? Og hvor står vores medlemmer egentligt psykisk og socialt på den anden side af en lang nedlukning? Det er ikke nem opgave, men det er en god start at blive bevidst om, hvilke deltagelsesformer I på en meningsfuld måde kan inkludere i jeres fællesskab med henblik på at få flere med.
Vil du vide mere?
På DUF kommer vi til at afholde flere temamøder i forbindelse med genåbningen, og lige nu kan I også skrive jer op til DUFs fællesskaber-uddannelse, der starter op efter sommerferien. Her vil deltagerne komme i dybden med de ovenstående emner og sammen med andre frivillige, vil de blive rustet til at arbejde inklusion, mangfoldighed og underrepræsentation. Link til DUFs fællesskaber uddannelse.
