Demokratikommissionen består af i alt 25 medlemmer fra partierne, civilsamfundet, medierne og universiteterne. Første møde i Demokratikommissionen foregik på CBS og havde temaet "International udsyn og lokalt hjemsyn"Første møde i Demokratikommissionen afholdt
28-11-2018
“Demokratiet er aldrig sikret. Det er et sindelag, vi må tillægge hver ny generation”. Med disse ord åbnede DUF’s formand, Kasper Sand Kjær, det første møde i Demokratikommissionen, hvor kommissionens i alt 25 medlemmer mødtes for at diskutere tilstanden af det danske demokrati. Over det næste år skal Demokratikommissionen, under ledelse af formand Lisbeth Knudsen, mødes seks gange omkring udvalgte temaer, som vil munde ud i en række anbefalinger til styrkelsen af det danske demokrati.
Det første møde, som blev afholdt d. 26. november, havde fokus på ”International udsyn og lokalt hjemsyn”, og på mødet drøftede medlemmerne demokratiets tilstand i verden for på den måde at sætte det danske demokrati i perspektiv. Tre internationale demokratiforskere var inviteret med til mødet og gav skarpe indspark til kommissionens arbejde. Eksempelvis pointerede Wolfgang Merkel, som er professor fra Humboldt Universitet i Tyskland, det demokratiske paradoks i, at borgerne i Europa stoler mere på de institutioner, som de ikke kan stemme på, end på de institutioner, som de kan stemme på.
Selvom forskerne ikke entydigt kunne svare på, om verdens demokratier er krise, var der enighed blandt kommissionsmedlemmerne om, at visse af de tendenser, som udfordrer verdens øvrige demokratier, også udfordrer demokratiet i Danmark. Det gælder særligt den faldende tillid til medier og politikere, men også polarisering af debatten. Denne faldende tillid kan hurtigt manifestere sig i faldende tillid til demokratiske institutioner, selvom vi endnu ikke oplever det i Danmark i samme grad som i udlandet.
Demokratikommissionen bemærkede også, at der, på samme vis som andre steder i verden, også i Danmark er en stor gruppe af befolkningen, som i stigende grad er afkoblet demokratiet. Alt dette skaber også i dansk kontekst et grundlag for, hvad man kunne kalde populistiske tendenser og en følelse af, at demokratiet er udfordret.
