Da vi gik ind i det lille klasselokale, blev vi modtaget med afmålt stilhed, betænksomme blikke og enkelte himmelvendte øjne samt en lukket attitude fra særligt et par af drengene i 1. HF: siddende i vindueskarmen med fødderne på bordet og hætterne trukket godt op over hovedet. Skolen har ingen klokke, der markerer at timen er begyndt, og det tog derfor også lidt tid, før der blev ro i klassen og tyve minutter inde i timen arrivererede de sidste elever. Arrangementet startede med fem meget personlige fortællinger fra fem unge fra C:NTACT. På hver deres vis fortalte de om deres holdninger til og engagement (eller mangel på samme) i samfundet. Historierne løsnede stemningen i klassen, men dét der i særdeleshed satte gang i snakken, var den efterfølgende workshop. Her skulle eleverne i mindre grupper diskutere, hvad de havde hørt, samt hvad de synes om demokrati. Der var tydeligt, at mange af eleverne kunne identificere sig med en eller flere af de unge fra C:NTACT, og med udgangspunkt i de holdninger, de netop havde fået præsenteret, gik diskussionerne i gang i de mindre grupper. Workhoppen blev faciliteret af de unge fra C:NTACT, som med en god ung-til-ung kontakt turde gå lidt til eleverne på Det Åbne Gymnasium og spørge dem meget direkte til blandt andet deres fordomme. Det satte gang i en snak om både valg og demokrati men også om danskhed, forældre og diskrimination.
Dét, som workshoppen synliggjorde allermest, var de mange forskellige holdninger, der var blandt klassens 25 elever. Dét i sig selv var en øjenåbner for mange. På spørgsmålet om, hvad de synes om dagen, svarer Sebastian, 17 år, promte:
”Det var rigtig spændende at høre forskellige personers syn på, hvad de synes om demokrati. Man kommer til at tænke mere over det.” Også Aishas første reaktion på dagen var: ”Det var godt at høre, hvad de andres holdninger er. Ikke alle mennesker tænker ens, og det kan godt være en øjenåbner. Det giver mig muligheden for at prøve at forstå og forbedre mig.” Hendes citat synes meget sigende for mange af eleverne. De unge fra C:NTACTs fortællinger og den efterfølgende debat motiverede flere af de unge til at engagere sig mere og ikke mindst til at vide mere. Det var tydeligt, at det ikke var lysten, der manglede, men mange af de unge i 1. HF vidste ikke, hvad de respektive partier står for. De mangler viden om partierne og ved derfor ikke hvor, de ville sætte deres kryds, hvis de kunne stemme. Derfor blev dét at stemme blankt diskuteret som en mulighed for – om ikke andet – at vise engagement og interesse i vores samfundsudvikling. Valgdeltagelse blev generelt et af dagens store emner:
”Jeg ved godt, at jeg kun har én stemme, men jeg føler, at jeg kan være med til at gøre en forskel.” (Aisha, 16 år) Nogle elever var slet ikke i tvivl om, at de ville stemme, hvis de kunne. Dog var der ikke bred enighed blandt klassens elever om, at man som ung dansker i dag har noget at skulle have sagt over for dansk politik og den måde, vores samfund fungerer på. Flere følte sig magtesløse, og havde svært ved at se, hvad de kunne gøre for at forbedre det samfund, vi lever i.
Debatten om demokrati og valgdeltagelse endte med at involvere alle i klassen - også ”de hårde drenge” i vindueskarmen, som i løbet af workshoppen trak hætterne af. Den opsamlende snak var fyldt med energi og gav tydeligt udtryk for elevernes forskellige holdninger. Holdninger som i høj grad var baseret på, hvilke fordomme de bliver mødt af, samt hvilke fordomme og ideer de selv har om det samfund, vi lever i. Grundet elevernes unge alder har de ikke, eller kun i meget begrænset grad, skulle forholde sig til demokrati. Dagens formål var at sætte gang i en snak om demokrati, hvilket også lykkedes. Diskussionerne endte dog med at handle om mange og flere andre ting. Eleverne diskuterede magtesløshed over for systemet, kapitalisme og fordomme. Også elevernes forældre og deres forskellige kulturer og religioner blev diskuteret som afgørende for, hvilke muligheder de unge har for at engagere sig i det danske samfund samt at udvikle en identitet som dansker. Det var tydeligt, at der med dagen blev skabt et rum, hvor de unge kunne tale sammen om mange ting – også om ting, som de almindeligvis ikke får italesat. Dagen efterlader os med et indtryk af, at de unges perspektiv blev markant udvidet ved at tale med hinanden om essentielle emner. Netop de andres holdninger var jo det, der for flere var dagens største øjenåbner, og noget tyder på, at viden om hinanden, hinandens baggrunde, kulturer og religioner kan være et gunstigt afsæt for et større samfundsengagement – for unge med etnisk dansk baggrund såvel som unge med anden etnisk baggrund end dansk.