Den ny rapport fra DUF og CeFU undersøger, hvad der motiverer eller forhindrer unge i at engagere sig i politiske ungdomsorganisationer og partiarbejde. Initiativet er en del af DUFs indsats for at styrke medlemsudviklingen hos de politiske ungdomsorganisationer og dermed fremme unges deltagelse i demokratiet.
Forskerne tegner portrætter af 7 arketyper, som viser nye og forskellige veje til at nå ud til flere målgrupper blandt danske unge – og ikke kun ”ungpolitiker classic”, som det hedder i analysen.
Ifølge lektor Niels-Henrik M. Hansen på CeFU skal de politiske ungdomsorganisationer blive bedre til at brede rekrutteringsgrundlaget ud og henvende sig til flere forskellige typer af unge.
”Vores undersøgelser viser, at de unge ikke bare skal oplyses for at blive politisk aktive. De skal fascineres, føle sig tilpas, og de skal føle, at de helt konkret kan gøre en forskel. Mange unge, som ikke er vant til at diskutere politik, kan føle sig usikre og dumme, når de konfronteres med en politisk debat – og de skal have en håndsrækning. En vej ind i det politiske liv og debat,” siger Niels-Henrik M. Hansen.
Han understreger samtidig, at en ting, der afholder unge fra at blive politisk aktive, er frygten for, at de skal ”købe hele pakken” og være enig i hele partiets linje, hvis de melder sig ind.
”Faktisk peger vores analyser på, at de politiske ungdomsorganisationer kan blive bedre til at formidle de rum, de giver unge for at diskutere deres politiske holdninger – at der ”indenfor” hos de politiske ungdomsorganisationer i høj grad er plads til forskellige holdninger. Det er netop debatterne og det konkrete politiske arbejde, som er identitetsskabende for og øger selvforståelsen hos mange unge. Udfordringen for organisationerne bliver så at gøre dette mere synligt for de unge, der står udenfor i dag.”
Det er en udfordring, som flere politiske ungdomsorganisationer står klar til at kaste sig over.
Rapporten giver ny viden i arbejdet for at tiltrække flere – og flere forskellige - medlemmer til de politiske ungdomsorganisationer. Sådan lyder det fra flere ungdomspolitikere, som nu med inspiration fra CeFUs konklusioner vil lokke nye og anderledes medlemmer til.
På et tillidsmandsmøde for 50 formænd, næstformand og bestyrelsesmedlemmer fra hele landet har Dansk Folkepartis Ungdom arbejdet videre med arketyperne og drøftet, hvordan de aktive lokalt kan bruge analysen til at få nye medlemmer og fastholde de nuværende.
Det fortæller Krista Bjerknæs Fallesen, formand for Nordsjælland DF Ungdom og landspartisekretær, DF Ungdom:
”Det har helt klart været inspirerende for os, og vi har fået nogle øjenåbnere i forhold til, hvordan vi bedre når ind til forskellige typer af unge. Jeg er overbevist om, at der er flere, som vil bruge det på forskellige niveauer – ikke mindst vil vores aktive have det i baghovedet, når de møder potentielle medlemmer i skolen og på gaden,” siger hun.
Samme melding giver Radikal Ungdoms formand Christopher Røhl Andersen:
"Vi glæder os til at bruge rapportens resultater om hovedtyper til at mobilisere vores frivillige bedre. Vi vil uden tvivl kunne give en mere klar kommunikation mod de forskellige typer frivillige efter rapportens resultater, når vi til sommer skal ud og hverve ved skolestart,” fortæller han og tilføjer, at organisationen allerede under Europa-Parlamentsvalget vil omsætte rapportens konklusioner om sociale medier til praksis.
Mikkel Ballegaard Pedersen, landsformand for Konservativ Ungdom, efterlyser en kulturændring i landets skoler, så man kommer holdningsforskrækkelsen til livs, og det bliver ”okay at tale politik”. Skolerne skal i højere grad byde ungdomspolitikere velkommen, og som et skridt på vejen foreslår KU’s landsformand konkret, at skolerne årligt holder en politisk dag med de lokale ungdomspolitikere, enten som paneldebat, oplæg eller med workshops.
”Vi skal lade ungdomspolitikerne komme ud i landets folkeskoler, så vi kan fortælle de unge, at man altså ikke skal være et politisk geni eller være mega klog for at blive aktiv i politik. Vi skal vise, at det er okay at vide lidt om få ting, som man brænder for, og at der er kort afstand mellem at interessere sig for enkelte sager og at engagere sig i politik.”
Undersøgelsen bygger på fokusgruppeinterviews, hvor CeFU har interviewet tre grupper af unge:
- Unge, der er engagerede i de ungdomspolitiske organisationer
- Unge, der er engagerede i mere sagsorienterede bevægelser som for eksempel Greenpeace, Amnesty International eller Yngresagen
- Unge, der ikke er engageret i politiske eller sagsorienterede organisationer.
Læs rapporten Unges motivation for politisk deltagelse
danske unges politiske engagement er steget kraftigt de senere år. Samlet set er medlemstallet for de politiske ungdomsorganisationer på tre år fra 2009 til 2012 vokset med 11 procent fra 10.123 til 11.274 medlemmer. Tallene stammer fra organisationernes indberetning til DUFs tipsadministration.
