Ungdomsdelegater: Unge kvinders psykiske sundhed og reproduktive rettigheder er truet
12-04-2019
Vi har netop passeret World Health Day søndag d. 7. april. Et initiativ, som Verdenssundhedsorganisationen WHO tog i 1950, og som nok har gået manges næser forbi, men som ikke desto mindre har sat fokus på global sundhed d. 7. april hvert år siden. I anledningen af World Health Day sætter DUFs to ungdomsdelegater inden for ligestilling og sundhed og reproduktive rettigheder, Anja og Marie My, fokus på et par af de sundhedsproblematikker, som, de mener, udgør den største udfordring i 2019.
Af Marie My Warborg Larsen og Anja Katrine Søndergaard, DUFs ungdomsdelegater til FN
Som unge kvinder i 2019 ser vi især to sundhedsudfordringer, vi i år bør indstille brillen skarpt på - blandt andet i de to valgkampe, der lurer om hjørnet. I lande som Danmark er der enorme udfordringer med unge kvinders psykiske sundhed, mens det i et globalt perspektiv, er kvinders ret til sikker abort, der sættes under pres.
Brækker du benet, må du få - knækker du psyken, må du gå
Stress. Angst. Depression. ADHD. Spiseforstyrrelse. De fleste af os kender en eller flere unge, der har haft en psykisk lidelse. Måske har man selv haft det inde på livet. På ti år er der sket en tredobling af antallet af børn og unge med psykiske lidelser. Tager man stress som eksempel, er halvdelen af gymnasieeleverne i 2.g lige så stressede som de 20 procent mest stressede danskere. Problemet har en kønsmæssig slagside, da kvinder i alle aldre ifølge Sundhedsdatastyrelsen har et dårligere mentalt helbred end mænd. Forskellene er dog størst blandt de 16-24-årige, hvor næsten 24 procent af kvinderne har et dårligt mentalt helbred, mens det gælder for 13 procent af mændene. Årsagerne kan være reformer af uddannelsessystemet, sociale medier og præstationskultur, men tallene er ikke til at overse.
Den ringe mentale sundhed blandt især unge kvinder skriger til himlen, og må tages langt mere alvorligt, end vi gør i dag.
Psykiske lidelser udgør ifølge Psykiatrifonden den største sygdomsbyrde i Danmark. Det har enorme konsekvenser for samfundsøkonomien som helhed, da det eksempelvis kan betyde ufrivillig tilbagetrækken fra uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Derfor - og fordi vi skylder de unge og kvinderne det - skal der investeres langt mere i psykisk sundhed. I dag kan du få lægehjælp, hvis du brækker benet, mens du skal kæmpe dig gennem et system med brugerbetaling og/eller lange ventelister, hvis du knækker psyken. Samtidig skal du kæmpe mod de fordomme og myter, som stadig præger psykiske lidelser. Vi mener, at psykiske lidelser skal anerkendes på niveau med fysiske, og at psykiatrien skal styrkes. Det kræver politisk vilje og økonomiske prioriteringer. Det håber vi, at en kommende regering vil gøre til sin opgave.
Retten til abort bør gælde alle verdens kvinder
I vores egen hjemlige europæiske baghave har millioner af kvinder i bl.a. Polen, Malta og Færøerne ikke adgang til fri abort. Kigger man mod Afrika, Latinamerika, Mellemøsten og Sydlige Asien er abortlovgivningen i mange lande meget restriktiv. Kvinders abortrettigheder er under pres i år 2019, hvor konservative kræfter vinder indpas over hele verden, og hvor selv USA, som ellers traditionelt har været bannerfører for liberale værdier, nu fratager støtte fra organisationer, der arbejder med familieplanlægning og seksualoplysning. Retten til at bestemme over egen krop og retten til familieplanlægning, som kvinder har tilkæmpet sig de sidste 50 år, er på tilbagetog. At abort bliver udskammet, er utilgængelig eller decideret ulovlig betyder ikke, at der bliver udført færre aborter. Det betyder bare, at aborter bliver udført af kvaksalvere i usikre omgivelser og med stor risiko for kvindens liv. Ifølge WHO foretages der ca. 25 millioner usikre aborter hvert år. Langt størstedelen af dem foretages i udviklingslande, hvor piger og kvinder ikke har adgang til abort. Desværre bliver piger og kvinder sjældent hørt eller inddraget, når den politik, der i så høj grad påvirker deres liv, bliver udviklet. Og det er nødvendigt at lytte til og meningsfuldt inddrage piger og kvinder i beslutninger, hvis vi virkelig vil ”leave no one behind”, som er et af FNs fine principper. Sikker abort bør uanset hvad være en menneskeret, der skal give alle verdens kvinder mulighed for at bestemme over egen krop. Derfor er det glædeligt, at Danmark arbejder benhårdt i bl.a. FN for piger og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Det er nu, Donald Trump og andre anti-abort kræfter skal have kamp til stregen. Det håber vi, at en kommende regering vil gøre til en del af sin udenrigspolitiske strategi.
De sundhedsudfordringer, unge kvinder har i København kan være anderledes end dem, man har i Krakow og Kigali. Men fælles er, at der i alle lande stadig er stor ulighed mellem kønnene, når det gælder sundhed, og her kan vi alle gøre en forskel. Kom med i kampen: Der er nok at tage fat på både nationalt og globalt. Valgene til Folketinget og Europa-Parlamentet er lige om hjørnet, og her bør vi huske på, at hvis vi skal komme udfordringerne med unge kvinders psykiske sundhed og reproduktive rettigheder til livs, kræver det politiske prioriteringer og økonomiske ressourcer.
Om ungdomsdelegaterne
DUF har i alt seks ungdomsdelegater fordelt på tre temaer: Ligestilling og SRSR, Demokrati og partnerskaber og Miljø og klima. Delegaterne er repræsentanter fra danske børne- og ungdomsorganisationer. De bidrager til formidling og forankring af globale dagsordner blandt danske unge og giver unge en stemme i internationale beslutningsprocesser. For Anja og Marie Mys vedkommende betyder det, at de i løbet af foråret bl.a. skal deltage i WHA - Verdensundhedsorganisationens genrealforsamling, Women Deliver konference og i Human Right Council.
Husk at du altid kan komme med inputs til ungdomsdelegaternes arbejde på youthdelegates-DK@duf.dk.
