”Kan et projekt være en succes, selvom man ikke forandret så meget, som man havde håbet på?”
Sådan lød et af spørgsmålene til eleverne fra klassen 1. Global på Bagsværd Kostskole & Gymnasium, da de var ved at evaluere det sidste ud af i alt tre moduler træningsforløbet Grib Demokratiet.
Alle eleverne nikkede ja til spørgsmålet, og en enkelt rakte hånden i vejret for at tilføje: ”Ja, for vi har fået skubbet nogle grænser og lært en masse undervejs”.
Og det er netop ideen bag Grib Demokratiet: At give unge en demokratisk træningsbane, hvor det ikke er resultatet, men vejen derhen, der er det vigtige. For demokratiske selvtillid og færdigheder er ikke noget, man er født med. Til gengæld er det noget, som man kan øve sig i og træne, og den træning kan man både få gennem sejre og nederlag.
Unge med vilje til at ville
Carl-Emil, Milas og Oliver er tre ud af de i alt 22 elever fra 1. Global, der har været med i forløbet, som startede med et todages besøg på Ungdomsøen. Her trænede de bl.a. ølkassetaler, diskuterede vrede, uretfærdighed og håb og udviklede ideer til forandringsprojekter. Med en masse nye erfaringer og værktøjer i tasken tog de tilbage til Bagsværd for at arbejde videre med at skabe forandringer og blande sig i deres lokalmiljø. Det, der tændte ilden i maven på Carl-Emil, Milas og Oliver, var, at de ville ændre det karakterræs og præstationspres, der ofte er på deres og mange andre skoler.
”Vi synes, at der bliver set negativt på karakterer. Når man skal have en karakter, starter læreren med at bedømme med et 12-tal, hvorefter han eller hun fortsætter ned gennem skalaen. Vi synes i stedet, at man skal starte fra -3 og så bevæge sig op ad. På den måde kommer der mere fokus på alt det positive, man har at byde ind med”, siger Milas om det problem, de ønsker at løse.
Det er sjældent nemt at stable et projekt og en forandring på benene, men drengene tog alligevel udfordringen op og kontaktede Undervisningsministeriet for at høre deres mening og holdning til problemet. Efterfølgende gik de op til deres skoleleder for at høre, om det var muligt at ændre karakterskalaen på deres skole. Men det blev et nej pga. lovgivningen på området.
Selvom det var lidt af en mavepuster, da deres plan A ikke lykkedes, fik det ikke drengene til at give op. De udtænkte i stedet en plan B, og lavede en række plakater med ordlyden ”Husk at gi’ et smil, når du retter vores stil!” og ”God feedback = mindre slack”.
”Vi har hængt vores plakater op på lærerværelserne og i bygningerne rundt omkring på skolen. Vi håber, at det vil minde lærerne om, at de skal huske at give noget mere positiv feedback”, siger Carl-Emil, som er glad for, at de ikke lod sig slå ud af det ”nej”, de fik.
Små skridt er vejen til store forandringer
Men det er langt fra ikke kun den demokratiske færdighed ”vedholdenhed”, eleverne får trænet under forløbet. Da Anders Thorsen, samfundsfagslærer i 1. Global, blev spurgt, hvad han mente, at hans elever havde fået ud af at være en del af ”Grib Demokratiet”, lød det prompte svar: ”Mod”.
Anders har fulgt sine elever gennem hele forløbet, og han har oplevet, at de har haft et stort engagement og gå-på-mod – men også at de til tider har været mere frustrerede end normalt:
”Der har ikke bare været en lærer, der kom og gav dem svaret. De har selv skulle finde vejen og træffe nogle beslutninger. De har givet meget af dem selv, og de har helt sikkert følt, at de til tider er blevet kastet ud på dybt vand, men de har også lært meget af at skulle navigere i det. Det har været fedt at følge deres udvikling”.
Udover at have været en del af elevernes udvikling har Anders også været en del af deres mange succesoplevelser. Som en væsentlig del af forløbet har eleverne skulle ringe til organisationer eller aktører, der er relevante for deres forandringsprojekter, og han er flere gange blevet mødt med brede smil og lysende øjne, når hans elever har turde ringe til personer, som de ser op til:
”De er blevet mere modige, og det klæder dem. De har fundet ud af, at de har rigtig meget at byde på, og at selv små ændringer kan gøre en stor forskel. Det skal de holde fast i og stå ved – og så skal de fortsat komme med nogle gode løsningsforslag, så de kan hjælpe os voksne lidt”.
Og det er netop det, at de unge skal tage med sig fra videre fra forløbet: At demokratiet er deres, og at de kan gribe det.
