Analyse: To ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet
20-06-2019
Præstations- og perfekthedskultur og en frygt for at vælge forkert præger den danske ungdom, viser en ny analyse fra DUF. Samtidig efterspørger de unge stærke relationer i den virkelige verden
To ud af tre danske unge frygter i meget høj, høj eller i nogen grad, at de vælger forkert i livet. De mange valg i ungdomslivet er således noget to ud af tre unge i en eller anden grad forbinder med frygt. Det viser en ny analyse, som Dansk Ungdoms Fællesråd offentliggør torsdag, som omhandler unges bekymringer, forventninger og trivsel. Tilblivelsen af analysen er blevet støttet af Tuborgfondet. Analysen trækker især på en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 1500 repræsentativt udvalgte unge.
Frygten for at vælge forkert er størst blandt kvinderne, de ledige og de helt unge grundskole- og gymnasieelever. Derudover viser undersøgelsen, at der er en markant sammenhæng mellem, i hvor høj grad unge frygter at vælge forkert i deres liv, og i hvor høj grad de unge føler, at de har et godt liv. Frygten for at vælge forkert er nemlig større blandt unge som i nogen, i mindre grad eller slet ikke føler, at de har et godt liv.
Spørgeskemaundersøgelsen suppleres af fokusgruppe- og enkeltinterview, hvor de deltagende unge har skullet udvælge, reflektere, prioritere og diskutere unges udfordringer anno 2019. I de kvalitative interviews nævner de unge flere årsager til frygten for at vælge forkert: Nogle peger på de utallige valgmuligheder, man har som ung, mens andre føler, at valgene er endegyldige. En del relaterer frygten til de reformer, der har været af uddannelsessystemet såsom uddannelsesloft, folkeskole-, gymnasie- og fremdriftsreformer. Reformerne har skærpet kravene og indsnævret valgfriheden, hvilket har givet nogle af de unge en følelse af at have færre muligheder og mindre plads til fejltrin.
"Det er måske ikke de enkelte reformer, der hver for sig er problematiske, men samlet set sender de et problematisk signal til ungdommen om, at man ikke må vælge forkert eller lave fejltrin i uddannelsessystemet. Det skaber en ungdomsgeneration, der i stigende grad er presset og som mistrives. Og derfor håber jeg, at en ny regering uanset partifarve vil se på, hvordan vi kan forbedre unges trivsel," siger Chris Preuss, formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
Præstations- og perfekthedskultur påvirker de unge
Præstations- og perfekthedskultur bliver af de unge i analysens fokusgruppe- og enkeltinterview udpeget som årsagen til stigningen i unge, der mistrives og som den største udfordring i ungdomslivet. De unge fremhæver i interviewene følelsen af at skulle præstere i alle livets arenaer fx i forhold til venner, familie, fritidsaktiviteter, sociale medier, udseende samt især uddannelse og arbejde.
Dette perspektiv understøttes også af en undersøgelse fra Psykiatrifonden, der viser, at næsten hver anden ung i alderen 16-24 år kun føler sig god nok, når de har succes på næsten alle områder i deres liv ("Hvis jeg bare tager mig sammen. En undersøgelse af selvværd og oplevelse af pres blandt 16-24 årige," Psykiatrifonden, 2017). Denne kultur medfører ifølge de unge, at selv aktiviteter, der anses som lystbetonede, såsom rejser og frivilligt arbejde, kan blive et pres i konkurrencen om det perfekte liv.
Stærke og nære offline-relationer
Analysen fra DUF peger også på, at de unge betoner vægten af nære menneskelige relationer. Familie, partner og venner ligger alle højt, når unge skal vælge, hvad der har betydning for, om de har et godt liv. Undersøgelsen viser også, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor godt et liv unge føler de har og deres valg i forhold til deres familie. Unge, som føler, de har et godt liv, vægter nemlig oftere familie højere end unge, der ikke føler, de har et godt liv.
Menneskelige relationers betydning for det gode ungdomsliv kan også ses i unges holdninger til sociale medier. Cirka 77 % af de unge vil hellere være sammen med deres venner i virkeligheden end virtuelt. Det fysiske møde er derved den primære og foretrukne samværsform for unge, mens de sociale medier er et supplement til det fysiske samvær.
En del af de unge i interviewene nævner de sociale medier som en af de primære kilder til at dele og sammenligne deres præstationer. De sociale medier bliver derved en af kilderne til præstationspresset. De giver de unge mulighed for at fremstille sig selv fra den bedste og mest interessante vinkel. Dette medfører, at unge kan scrolle gennem den mest perfekte version af andres liv, mens de har den fulde og ærlige version af deres eget liv, hvilket kan skubbe til følelsen af utilstrækkelighed og ikke at præstere godt nok.
Et modsvar til disse problemer er ifølge de unge det fysiske møde med de nære relationer, hvor man som ung kan dele udfordringer og bekymringer. Et fællesskab, hvor man føler sig god nok, uanset hvor stort eller lille ens bidrag eller præstation er. De nære menneskelige relationer er således afgørende for at sikre et godt ungdomsliv. Her kan foreningslivet være med til at bidrage, da foreningslivet netop er et sted, hvor fællesskabet, venskaber og parforhold bliver dannet, og hvor der er plads til det enkelte individ uanset kompetencer og præstationer. Foreningslivets værdi ses også ved, at unge, der er medlem af en forening eller har været med i en forening, føler, at de har et bedre liv end unge, der aldrig har været medlem af en forening.
Kontaktoplysninger:
Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, 22 88 99 96
Jakob Esmann, pressekonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, 60 20 14 14, jes@duf.dk
Tine Skovmøller, kommunikationsansvarlig i Tuborgfondet, 31 70 63 49, ts@tuborgfondet.dk
