Er den digitale demokratisk samtale i krise?
04-04-2019
Tonen på de digitale medier er blevet så hård, at op mod 60% afholder sig fra at debattere online. Og det er vi nødt til at gøre noget ved, konkluderede en lang række eksperter, politikere, techmedarbejdere og mediefolk på en konference afholdt d. 3. april på København Universitet, som et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Københavns Universitet og DUFs Demokratikommission.
Tonen på de digitale medier er blevet så hård, at op mod 60% afholder sig fra at debattere online. Og det er vi nødt til at gøre noget ved, konkluderede en lang række eksperter, politikere, techmedarbejdere og mediefolk på en konference afholdt d. 3. april på København Universitet, som et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Københavns Universitet og DUFs Demokratikommission.
Konferencen nåede frem til to overordnede anbefalinger:
1) Medierne skal arbejde for en deltagende debat, hvor mediet i høj grad faciliterer debatten, holder den på sporet, stiller spørgsmål og selv kommer med fakta til at berige og skubbe diskussioner videre. Dette er en ressourcekrævende, men nødvendig opgave, som også politikerne bør være opmærksomme på, når der udarbejdes regler for mediestøtte.
2) De store tech-virksomheder - som fx Facebook, Google og Twitter - må også pålægges deres del af ansvaret for at sikre en saglig og lødig debat på nettet. Det indebærer en håndhævning af et sæt klare færdselsregler på nettet - regler som dog bør udarbejdes af en tredje institution, så ikke virksomhederne skal afgøre grænsen for hvad der er strafbare ytringer på nettet.
Endelig efterlyste, både oplægsholdere og deltagere initiativer til at styrke den digitale dannelse for unge såvel som gamle. Således var der klare løsningsforslag til Demokratikommissionens videre arbejde, som bl.a. beskæftiger sig med hvordan den demokratiske samtale kan styrkes, og som vil munde ud i en rapport i slutningen af 2019.
