“ "Vi er nødt til at starte den demokratiske opdragelse tidligere. Folkeskoler, højskoler og ungdomsuddannelser skal spille en helt anden rolle nu. Politik bliver reduceret til en tilskuersport, hvor det handler om nogle andre end en selv og det er sindssygt farligt. Vi er nødsaget til at finde en måde at ændre tingene på, så det bliver en deltagersport - Hvor vi spørger borgerne, ”hvad er din rolle?” Vi er her sammen, så du kan ikke melde pas." ”Rasmus Meyer, Forstander Krogerup Højskole
Forud for mødet havde DUF sammen med Demokratikommissionens formand, Lisbeth Knudsen, lavet en kampagnevideo til de sociale medier, som havde opfordret brugerne til at komme med løsningsforslag til, hvordan debatten på de sociale medier kan forbedres. Disse inputs blev også behandlet af Demokratikommissionens medlemmer på mødet, som forholdt sig til forslag som øget regulering af tech-virksomhederne; mere moderering af debatsporene i kommentarfelterne hos de etablerede medier samt mere uddannelse i digital etikette.
Har du lyst til at høre mere om den sociale medier og den demokratiske samtale, så kom til halvdagskonferencen "Er den digitale demokratiske samtale i krise?" den 3. april 13.00 - 16.00 på Søndre Campus, Københavns Universitet.