Mød DUFs ungdomsdelegater til 2019
23-11-2018
Danske ungdomsorganisationer har i oktober måned indstillet kandidater til DUFs nye hold af ungdomsdelegater, der skal repræsentere danske unge i FN og andre multilaterale fora i 2019.
Det er nu besluttet, hvem deseks ungdomsdelegater bliver:
Tema: Klima og miljø
Monika Skadborg, indstillet af DSF
Nilly Taheri, indstillet af DSU
Tema: Ligestilling og SRSR
Marie My Warborg Larsen fra SUMH
Anja Katrine Søndergaard, indstillet af SFU
Tema: Demokrati og partnerskaber
Pia Risør Bjerre, indstillet af De Grønne Pigespejdere
Casper Pedersen, indstillet af Europæisk Ungdom
De seks repræsentanter er valgt ud fra et meget stærkt ansøgerfelt, og de valgte ungdomsdelegater komplementerer hinanden med en samlet bred erfaring med ungedreven bæredygtig udvikling, deltagelse i internationale multilaterale fora, god indsigt i verdensmålene, diplomatisk sans og erfaring med outreach og formidling til danske unge.
Som noget nyt er halvdelen af ungdomsdelegaterne valgt for en toårig periode. Det sikrer erfarings- og vidensdeling i ungdomsdelegatarbejdet og bygger på erfaring fra andre landes ungdomsdelegatprogrammer. Næste år skal der derfor vælges tre nye ungdomsdelegater – alle for en toårig periode.