Demokratianalysen 2023
07-11-2023
Siden 2011 har DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd gennemført en årlig Demokratianalyse, som gør status over danskernes – og særligt unges - holdninger og deltagelse i demokratiet.
Læs hele Demokratianalysen 2023 her.
Forord af forkvinde i DUF, Christine Ravn Lund:
Demokratiet er under pres mange steder i verden. Det minder os om, at vores demokrati ikke er noget, vi kan tage for givet, men i stedet skal nære og værne om. Derfor er der brug for at tage temperaturen på demokratiets tilstand i Danmark.
I 12 år har Dansk Ungdoms Fællesråd udgivet demokratianalysen for at gøre status over danskernes og særligt unge mellem 16 og 25 års deltagelse i demokratiet og holdninger til vigtige samfundsemner.
Årets demokratianalyse viser både negative og positive tendenser for ungdommens demokratiske selvtillid og deltagelse. For at få en dybere forståelse af tendenserne har vi for første gang valgt at supplere de kvantitative data med indsigter fra fokusgruppeinterviews af unge med og uden foreningsbaggrund.
Jeg håber, at analysen vil bidrage til at kvalificere debatten om unges deltagelse i demokratiet og skabe både debat og handling.
God læselyst.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________
Her kan du dykke ned i Demokratianalysens forskellige fokusområder:
Unges politiske deltagelse og dagsordner:
Størstedelen af unge har minimum deltaget i én politisk aktivitet i løbet af de seneste år. På trods af det er det 18% af de 16-25-årige, der svarer, at de overhovedet ikke har deltaget i en politisk aktivitet de seneste 12 måneder.
Næsten en tredjedel af unge (31%) føler, at de ikke ved nok til at kunne deltage mere i politiske aktiviteter. På lignende vis angiver 18%, at politik virker for kompliceret. Det er særligt følelsen af samfundsansvar (47%), som motiverer unge, når de deltager.
Det kan du blandt andet læse om i dette afsnit.
Unges demokratiske selvtillid anno 2023:
Halvdelen af unge (53%) har lav demokratisk selvtillid. En stor del føler ikke, at de har noget at byde ind med i politiske diskussioner, at de kan forstå politiske spørgsmål og/eller at de har politiske holdninger, som er værd at lytte til. Dog har hele 65% en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig i.
Du kan læse mere om unges demokratiske selvtillid her.
Unges tillid til demokratiske institutioner:
Målt på tværs af syv typer af demokratiske instituioner er unges tillid størst til domstolene og demokratiet generelt. Unge har størst tillid til domstolene og demokratiet.
Kun 48% af unge har i udstrakt grad tillid til politikere, hvilket er lavere end unges tillid til tech-koncerner såsom Google, Apple og Facebook/Meta, som ligger på 52%. Dette tal er markant højere end resten af befolkningen (39%)
Læs mere her.
Holdning til debatten online og digital adfærd:
Selvom unge i mindre grad end resten af befolkningen er bekymrede for misinformation og dens påvirkning af det danske samfund, er halvdelen af unge enten helt enig eller delvist enig i bekymringen for misinformation.
I forlængelse af det forholder omkring 2 ud af 3 unge sig både kritisk til, hvem der kan se indholdet af deres profiler online, samt hvordan det de deler online fremstiller dem.
Modsat kniber det for unge med at vide, hvilke rettigheder de har på forskellige platforme online – kun cirka en tredjedel forholder sig til deres rettigheder og ved, hvor de kan finde dem.
Læs mere om unges digitale adfærd her.
Unges bekymring for fremtiden:
Inflation, unges stigende mistrivsel, klimakrise og krig i Europa. Kriserne er mange, og de bekymrer unge. Langt de fleste unge angiver, at de forskellige kriser bekymrer dem i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad. Det er særligt den stigende inflation og unges mistrivsel, som bekymrer unge.
Det er dog ikke kun kriser på de store linjer, som bekymrer unge. Også i det nære er mange unge bekymret. Langt de fleste unge bekymrer sig for, om de i fremtiden kan få tid og råd til at rejse, dyrke fritidsinteresser og få en familie. Bare det at kunne komme ind på boligmarkedet bekymrer unge. Alligvel forventer 67%, at de i fremtiden alligvel kan leve det liv de drømmer om.
Læs mere om unges bekymringer her.
Betydningen af foreningsmedlemskab:
Der er en positiv sammenhæng mellem unges foreningsmedlemsskab og deres demokratiske selvtillid. Unge, der er medlem, har generelt højere demokratisk selvtillid (54%) end unge, der ikke er foreningsmedlemmer (43%).
Politisk deltagelse er også mere udbredt blandt unge foreningsmedlemmer. Denne positive sammenhæng med foreningsmedlemskab ses på tværs af de politiske aktiviteter.
Læs mere om foreningslivets betydning her.
Du kan læse hele demokratianalysen 2023 her.
